Overvejer du om du skal modtage og læse dine sagsakter?
Har du modtaget og læst hele eller dele af dine sagsakter?
Du behøver ikke at være alene om at læse og forholde dig til hvad der står om dig i dine sagsakter. I TABUKA får du tildelt en frivillig støtteperson der tilbyder:
Du bestemmer hvilken støtte du har brug for.
Du bestemmer hvordan du ønsker samarbejdet med støttepersonen skal være.
Du ønsker måske, at læse dine sagsakter alene og finde det indhold, du har brug for at dele og tale om eller finde mening med. Måske har du brug for at overlade sagakterne til din støtteperson, som er opmærksom på det indhold, han eller hun tænker du kan blive ramt af og at finde svar på det du har brug for.
Måske kan det være svært at overskue, hvad du tænker er bedst for dig. Det er ikke noget problem, da du og din støtteperson kan finde ud af det sammen ved jeres første samtale i telefonen eller ved jeres første møde. Det er også her dine behov imødekommes. Det er vigtigt, at det er dine behov, der er i centrum for jeres samarbejde og det vil din støtteperson altid respektere.
Uanset hvad der måtte stå om dig i dine sagsakter, mødes du af den frivillige med
dette menneskesyn og denne sandhed:
"Vi er alle kommet uforskyldt til vores destruktive/selvdestruktive adfærd"
Jesper Juul. Dit kompetente barn 1995 & 2022.
Sagsakterne kan indeholde viden der kan chokere og overraske dig
Sagsakterne kan indeholde viden der kan chokere og overraske dig med viden om dig og din familie, som du ikke var klar over.
Du kan være beskrevet i et negativt og stigmatiserende sprog, som kan virke stødende og bekræfte dig i, at de voksne ikke var interesserede i at forstå dine vanskeligheder og årsagen til at du reagerede som du gjorde.
Du kan også få viden om dine forældre og søskende som du ikke kendte til. Og du kan blive i tvivl om du skal dele denne viden med dem.
Det værste der kan ske er, at du kan tro eller blive i tvivl om, det var din egen skyld, at du blev anbragt og at de voksnes problemfyldte beskrive-lser af dig og din adfærd var rigtige.
Det var ikke din skyld at du blev anbragt.
Du var ikke et problem. Du var et barn der havde problemer, som du ikke selv var skyld i.
Her "Til Interesseorganisationer" og "Til dig der vil være frivillig" kan du bl.a. læse mere om, hvordan du kan læse dine sagsakter med omsorg og forståelse for dig selv. Og at du måske helt eller delvist blev mødt af voksne og en pædagogik der ikke tog højde for de omsorgssvigt og overgreb du oplevede før anbringelsen (og for nogles vedkommende i anbringelsen).
Du kan være beskrevet i et stødende og stigmatiserende sprog
For eksempel at du var løgnagtig. Du var ikke løgnagtig, du var måske et barn, der løj for at beskytte dig selv eller andre?
Du var ikke et barn der klistrede og var klæbende. Du var måske et barn, der forsøgte at give udtryk for at du havde brug for at blive lagt mærke til og føle dig betydningsfuld. At det at føle dig usynlig og ligegyldig ikke var til at holde ud, og når du ikke kunne give udtryk for det, måtte du sørge for at de voksne lagde mærke til dig.
Du var ikke et vanskeligt barn, men et barn, der voksede op under vanskelige vilkår og betingelser.
Du var ikke et krævende barn, men du var måske et barn der måtte nøjes med meget lidt omsorg og derfor søgte omsorg.
Som barn og ung var du ikke destruk-tiv. Du smed måske med møbler, slog og sparkede, og det kunne måske gå udover andre eller dyr.
Du var ikke selvdestruktiv. Du slog måske dit hovede ind i væggen eller skar i dig selv.
Om du var destruktiv eller selvdesturktiv, kunne være fordi du i længere tid var blevet mødt med krav og forventninger, du ikke kunne magte eller havde overskud til at leve op til, og ikke kunne give udtryk for. Så blev det måske for uoverskueligt og kaotisk for dig og du reagerede med kaoshandlinger og måske misbrug. Måske opgav du og blev nødt til at blive ligeglad med alting, fordi du ikke havde gode forbilleder i dine forældre og andre voksne autoriteter, du kunne spejle dig i.
Du var ikke var et nyfigent barn, men et barn der vidste for lidt om hvad der var sket og ville komme til at ske.
TABUKAs støtteperson kan hjælpe
dig med at forstå og bearbejde indholdet af dine sagsakter
TABUKAs støttepersoner har deltaget i TABUKAs introduktionsmøde, der er baseret på syv års erfaring med at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at læse og bearbejde indholdet af deres børnesagsakter.
Det er psykoterapeuter og psykologer eller de har en socialfaglig uddannelse med erfaring for at tale med mennesker der har oplevet omsorgssvigt i barndommen. De arbejder som frivillige i TABUKA.
De ved, at det aldrig er børn og unges skyld, at de blev anbragt.
At der altid findes en årsag til at børn og unge tænker, føler og reagerer som de gør.
De ved at børn og unges adfærd er et spejl af den adfærd, de mødes med af andre.
Du vil aldrig opleve dig forkert i samarbejdet med din støtteperson.
Du vil altid blive mødt med empati og forståelse for, at du gjorde det bedste du kunne i vanskelige situationer.
Du er i gode hænder.
Kontakt:
Bente Nielsen, hvis du ønsker støtte til at læse dine sagsakter og til at forholde dig til indholdet.
Mail: bente@tabuka.dk
Telefon: 2446 0028
Hvordan vil jeg reagere på negative eller usande beskrivelser af mig?
Eller hvis der er oplysninger, som jeg ikke kender til om mig selv eller mine forældre/familie?
Jeg er bekymret for hvordan jeg vil reagere på sagsakternes indhold.
Er der en sammehæng mellem den person jeg er i dag og min barn-dom?
Jeg er ensom og alene.
Jeg har svært ved at have tillid til andre og at bede om hjælp.
Jeg har et lavt selvværd.
Jeg er mistroisk over for andre.
Jeg er overansvarlig for andre, men ikke mig selv.
Jeg er usikker på mig selv som forælder.
Jeg har en diagnose.
Kontakt:
Bente Nielsen
Mail: bente@tabuka.dk
Telefon: 2446 0028
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
