Evaluering af Familiehuset i Rebild Kommune

TABUKA mener at børnesynet og arbejdet med udsatte børn og unge bør foregå, som det sker i Familiehuset i Rebild Kommune. Her arbejdes der på at fokus fjernes fra det enkelte barn og rettes mod de mønstre, der er i familien, og hvordan disse kan ændres.

Læs evalueringen her: Evaluering af Familiehuset i Rebild Kommune

Læs her det den korte sammenfatning af rapporten:

I denne rapport præsenterer vi evalueringen af Familiehuset i Rebild Kommune. Familiehuset er en forebyggende dagbehandlingsforanstaltning for familier med børn i alderen 0-18 år, der har særligt behov for støtte. Støtten består oftest i forløb, bevilget under servicelovens § 11 og § 52. Familiehuset arbejder ud fra en systemisk erkendelsesteoretisk tilgang og en narrativ metode. Den systemiske tilgang til arbejdet i Familiehuset bygger på den antagelse, at man for at kunne forstå en situation eller et menneskes handlinger skal inddrage den kontekst og de relationer, som personen er i. Derved fjernes fokus fra det enkelte barn og rettes mod de mønstre, der er i familien, og hvordan disse kan ændres. Den narrative tilgang sætter fokus på de historier og fortællinger, den enkelte har om sig selv og andre, og hvordan nogle fortællinger bliver dominerende. Der lægges vægt på, at kun problemet er problemet – at det ikke er personen, der er problemet. Der er i arbejdet med den narrative metode fokus på at opdage og skabe nye fortællinger om det, der foregår i den enkeltes liv.

I 2017 fulgte VIVE familierne i Familiehuset i Rebild. De deltagende familier har svaret på et spørgeskema ved forløbets opstart og afslutning. Her har forældrene svaret på en række spørgsmål om, hvordan de trives i forældrerollen, om deres barns styrker og svagheder, og om, hvordan de har det mentalt. Der er indsamlet 70 opstartsskemaer og 51 afslutningsskemaer. Både mor og far har haft mulighed for at svare på spørgeskemaet, så evalueringen viser besvarelserne for 36 familier ved opstart og 30 familier ved afslutningen. Derudover er der gennemført interview med Familiehusets leder, et gruppeinterview med medarbejderne og fem interview med fem familier, der er i gang med et forløb eller har modtaget familiebehandling i Familiehuset. Her fokuseres der på, hvordan Familiehuset arbejder, og hvordan familierne oplever at komme i Familiehuset, samt hvad de får ud af det.

Forældrenes oplevelse af at komme i Familiehuset

Interviewene med fem forældrepar viser, at familierne generelt er glade for at komme i Familiehuset. Nogle af de ting, som flere familier fremhæver, er:

  • De oplever Familiehuset som et trygt rum, hvor de føler sig set, hørt og forstået.
  • Flere af forældrene fremhæver, at den positive og anerkendende tilgang til samtaler og aktiviteter i Familiehuset har hjulpet dem til at se og forstå mønstrene i deres familie samt at se de ressourcer, der er i deres familie. Dette har bl.a. resulteret i, at nogle af forældrene oplever at have fået en bedre forståelse for, hvorfor deres børn reagerer, som de gør, i tilspidsede situationer, og at de har lært at håndtere konflikter eller pressede situationer på alternative måder.

For nogle familier indgår der også aktiviteter i forløbet, hvor de eksempelvis kan træne samspil med deres børn. Aktiviteterne er med til at give familierne nye værktøjer, der understøtter en bedre kommunikation i familierne, og som er med til at skabe struktur og rammer. Nogle familier fortæller dog, at det kan være svært at overføre det, de arbejder med i Familiehuset, til deres hjem og få det forankret i hverdagen. Dette er også en udfordring, der kommer til udtryk i forbindelse med afslutningen af forløbene, hvor flere fortæller, at det kan være svært at slippe Familiehuset, fordi de forbinder det med den positive udvikling, som de har oplevet. Fremadrettet kan Familiehuset have fokus på:

  • Hvordan man i højere grad understøtter forældrene i at forankre det, de lærer i Familiehuset, i deres hverdag. Dette kan eksempelvis være ved i højere grad at gennemføre aktiviteter hjemme hos familierne og ved at gøre formålet med forskellige aktiviteter meget tydeligt for forældrene.
  • Hvordan man kan mindske forældrenes bekymring om afslutningen af forløbene og hverdagen herefter.
  • Om man kan imødekomme forældrenes behov for mere fleksible mødetidspunkter i Familiehuset.

Familiernes udvikling under forløbet i Familiehuset

I spørgeskemaet fokuseres der på, hvordan forældrene trives i forældrerollen, hvordan de har det mentalt, og på deres barns styrker og svagheder. Derudover spørger vi ind til forældrenes tilfredshed med forløbet. 42 pct. giver forløbet 10 på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’slet ikke tilfreds’, og 10 er ’meget tilfreds’. Forældrene er blevet bedt om at angive, hvad der har været anledning til deres tilfredshed/utilfredshed med forløbet. Forældrene fremhæver følgende:

  • at de redskaber, de får at arbejde med, skaber positive resultater
  • forløbet har været med til at belyse hidtil skjulte problematikker samt har bidraget til, at de nu kan betragte deres barn og de svære situationer i familien i et nyt, positivt lys.

Forældrene har svaret på et spørgeskema ved opstarten af forløbet og igen ved afslutningen. Resultaterne af evalueringen er:

  • Der ses en reduktion i forældrenes stressniveau, målt ved Parental Stress Scale, fra starten til afslutningen af deres forløb i Familiehuset.
  • Derudover trives forældrenes også bedre ved forløbets afslutning. Dette er målt med WHO-5, der er fem spørgsmål, der måler det øjeblikkelige psykiske velbefindende.
  • Der ses signifikante forbedringer i børnenes trivsel, målt ved The Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ). Både den samlede SDQ-score og deres emotionelle problemer, adfærdsvanskeligheder og problemer med jævnaldrende bliver signifikant mindre.
  • Signifikant flere af børnene scorer inden for normalområdet ved afslutningen af forløbet, sammenlignet med ved opstarten. Dette indikerer, at børnene har færre problemer ved afslutningen. ”Normalområdet” er den SDQ-score, som børn i gennemsnit vil have i aldersgruppen ved besvarelse af spørgeskemaet.