Bogen

TABUKA er stolte af vores bog, TABUKA-bogen, udgivet den 24. februar 2005 på Forlaget Børn og Unge. Dette forlag eksisterer ikke mere. Det forventes at TABUKA bogen bliver udgivet som e-bog på forlaget Frydenlund i løbet af foråret 2015.

Bogen er vores bud på, hvordan man oplever livet som anbragt barn i et socialt system, der indeholder langt flere brud, end det burde. Bogen indeholder også mange bud på, hvad man kan gøre ved det – og hvad man i hvert fald ikke skal gøre!

Bogens metode er kort fortalt, at tidligere anbragte undersøger sig selv, og at der bliver lagt næsten ensidig vægt på børnepespektivet for at opveje de mange ekspertudsagn, der ellers tillægges vægt i fagbøger. Alle kapitler er understøttet af citater, der fylder cirka halvdelen af bogen.

Vi håber, at bogen vil blive en del af læsestoffet på pædagogseminarer, plejefamilieuddannelser, de sociale højskoler, lærerseminarerne m.fl.

Bogen blev støttet af Socialministeriets KABU-projekt tilbage i 2002.